For de ældste børnehavebørn
Forløbene løber af stablen fra nov.-dec. 2024 og foråret 2025 og skal bookes her på UDFORSK-hjemmesiden.
Natur, kultur og filosofisk undren
Natur, kultur og filosofisk undren - for de ældste børnehavebørn
- Naturforløb: Jægerstenalderen – De første menneskers liv i og af naturen.
Foregår ude i skoven på Roustvej 111.
November-december 2024 og marts-april 2025 kl. 9.30-11.30. Der er plads til max. 15 børn pr. forløb.
Børnene får en smagsprøve på den virkelighed, som jægerstenalderfolket levede i. Dengang var mad, husly og varme altoverskyggende, når det gjaldt om at overleve. Hvad vil det sige at skulle klare sig uden den moderne verdens bekvemmeligheder - uden et indkøbscenter, uden et hus og uden centralvarme? - Kulturforløb: Børneliv i gamle dage.
Foregår på Nymindegab Museum med sine mange skønne kvadratmeter friland, den fine gamle savmølle og Tømrer Larsens hus fra 1923.
August-september 2024 og april-juni 2025 kl. 10-12. Der er plads til max. 15 børn pr. forløb.
Børnene besøger Tømrer Larsens hus og skal prøve at leve sig ind i, hvordan en ganske almindelig jysk familie levede før hjælpemidler som vaskemaskine, varmt vand i hanen og TV blev en del af hverdagen? Hvad fik børnene dengang tiden til at gå med, når de ikke var i skole, og hvad fik de mon at spise? - Filosofi med børn:
Rum for Undren har lavet lækre materialer, der kan bruges før og efter turene. De filosofiske temaer, der skal arbejdes med, er ’Natur’ (forløbet på Roustvej) og Det gode liv (forløbet på Nymindegab Museum).
Ved at inddrage børnene i filosofiske samtaler kan vi styrke deres nysgerrighed og undren. Det handler om at stille spørgsmål, lytte åbent og skabe rum for fordybelse og eftertanke. Rum for Undren bidrager med vejledning og redskaber til personalet ift. processen, herunder en intro-video, et idekatalog med aktiviteter og dertilhørende materialer, som er lige til at gå til.
Informationer
Klassetrin | For de ældste børnehavebørn |
Emneområde | Natur, kultur og filosofi |
Forløbet foregår i perioden | august-december 2024 og marts-juni 2025 |
Kontakt | Susie Kilsgaard / Varde Bibliotek: skil@vardebib.dk |
Tid og sted
1. Naturforløb: Jægerstenalderen – De første menneskers liv i og af naturen.
Foregår ude i skoven på Roustvej 111.
November-december 2024 og marts-april 2025 kl. 9.30-11.30. Der er plads til max. 15 børn pr. forløb.
2. Kulturforløb: Børneliv i gamle dage.
Foregår på Nymindegab Museum med sine mange skønne kvadratmeter friland, den fine gamle savmølle og Tømrer Larsens hus fra 1923.
August-september 2024 og april-juni 2025 kl. 10-12. Der er plads til max. 15 børn pr. forløb.
Faciliteter
Hos værtslokationerne er der gode toiletfaciliteter samt mulighed for at spise medbragte madpakker.
Materialer
Materialerne kommer senere.
Transport
Det forventes at man, som udgangspunkt gør brug af den eksisterende busordning i Dagtilbud. Der ydes kun tilskud til anden transport i begrænset omfang.
Evaluering
Spørgeskema udsendes automatisk pr. mail til besvarelse efter endt forløb. Derudover modtager Varde Kommune gerne både pædagogers og børns tilbagemeldinger på forløbet.
Kontakt
Henvendelse vedr. booking, og praktiske forhold omkring forløbet:
- Naturforløb: Jonas Gadgaard, tlf: 30530059, Mail: JG@NaturKulturVarde.dk
- Kulturforløb: Trine Just Hansen, Mail: TJH@NaturKulturVarde.dk
Henvendelse vedr Undervisningsmaterialet:
- Susie Kilsgaard, Mail: skil@vardebib.dk
Henvendelse vedr Evaluering:
- Daniel Bo Hansen, Mail: dhae@varde.dk
Øvrige henvendelser vedr. forløbet, herunder transport : Varde Kommune


